|
Velkommen til den interesserede læser!
Gruppen, som har stået for fælles klager til EU-Kommissionen om Danmarks systematiske tilsidesættelse af EU-retten, når det handler om brøkpension og starthjælp, har formået at samle 80 medunderskrivere, som har tilsluttet sig vores kamp mod denne uretfærdighed.
Tak til alle, som har ønsket at være med og støtte os i vores kamp!
Du kan læse mere om klagen mod brøkpension her.
Du kan læse mere om klagen mod starthjælp her.
Desuden har jeg i min egen sag sendt et andragende til EU-Parlamentet den 19.7.2010.
Du kan læse mit andragende til EU-Parlamentet her.
Jeg underbygger min påstand om, at jeg mener, vi har ret til fuld pension, fordi vi har fast bopæl i Danmark, med EU-dommen sag 199/88 (Giovanni Cabras), som blev en del af klagen den 11.6.2010.
Præmis 25 i denne dom har følgende ordlyd:
"Foelgelig finder ordningen efter artikel 46 i forordning nr . 1408/71, som det fremgaar af Domstolens praksis, kun anvendelse paa en vandrende arbejdstager, saafremt bestemmelsen ikke foerer til, at arbejdstageren mister en del af den ret, han har alene i henhold til én medlemsstats lovgivning, eller afskaerer ham fra mindst at oppebaere den mest fordelagtige fulde ydelse, han har ret til alene ifoelge denne lovgivning ."
Den mest fordelagtige fulde ydelser efter de danske pensionslove kan vel næppe være brøkpension, hvorfor hverken forordningens eller de danske pensionsloves metoder for brøkberegning må finde anvendelse på EU-borgere omfattet af forordningen, der har fast bopæl i Danmark på ansøgningstidspunktet om social pension efter de danske pensionslove.
Jeg går ud fra, at det er denne dom, der i 1989 medførte en ændring af lov om social pension, hvorefter det ikke længere er muligt at optjene ret til fuld pension efter 10 års bopæl i Danmark, jf. § 68 i lov om social pension, og hvorefter der ikke længere foretages nogen godskrivning af bopælsår efter tilkendelse af førtidspension, fordi sådanne år siden 1989 anses som døde perioder, og brøkpensionister derfor overgår til folkepension med samme brøk.
Du kan læse dommen her:
Desuden traf Ankestyrelsen den 28.4.2010 med 115-10 afgørelse om, at forbuddet mod diskrimination i art. 39 i EF-traktaten og i art. 45 i Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde forbyder, at de danske myndigheder anvender bestemmelser om optjening og eksport, der er til ugunst for EU-borgere.
Derfor fremgår det af Ankestyrelsens afgørelse 115-10, som handler om en EU-borger, der har fast bopæl i udlandet, at Pensionsstyrelsen skal beregne pensioner i forhold til bopæls- og dermed ligestilede perioder tilbagelagt efter de danske pensionslove.
Omvendt betyder Ankestyrelsens afgørelse 115-10, at de danske bopælskommuner som følge af forbuddet mod diskrimination i art. 39 i EF-traktaten og i art. 45 i Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde ikke må anvende reglerne om optjening i de danske pensionslove på EU-borgere, der har fast bopæl i Danmark på ansøgningstidspunktet.
Du kan læse Ankestyrelsens principafgørelse 115-10 her:
Derfor har EU-borgere, der har fast bopæl i Danmark på ansøgningstidspunktet, ret til fuld pension og ikke brøkpension, hverken efter forordningens eller den danske lovgivnings metoder for brøkpensionsberegning.
Brøkpension efter de danske pensionslove er kun for EU-borgere, der har fast bopæl i en anden medlemsstat på ansøgningstidspunktet.
Dette bekræftede beskæftigelsesminister Inger Støjberg endda selv over for Folketingets Socialudvalg den 12.5.2010.
Du kan læse beskæftigelsesminister Inger Støjbergs svar her:
Formålet med denne hjemmeside er at oplyse EU/EØS-borgere, som har fast og lovligt bopæl i Danmark, om deres rettigheder efter EF-traktaten, EF-forordningerne 1612/68 og 1408/71 og direktiv 2004/38/EF set i forhold til den danske sociale lovgivning.
Kort sagt, så har EU/EØS-borgere med fast og lovligt bopæl i Danmark ret til fulde sociale ydelser efter den samtlige danske sociale lovgivning, fordi de har ret til ligebehandling.
Men denne hjemmeside er også interessant for borgere med fast og lovligt bopæl i Danmark, som kommer fra lande, der ikke er medlem af EU/EØS, og som Danmark har indgået bilaterale overenskomster om social sikring med.
Det samme gælder for flygtninge, som nemlig er omfattet af personkredsen i EF-forordning 1408/71, som snart skal afløses af EF-forordning 883/04.
EU/EØS-borgere og flygtninge snydes af den danske stat for deres ret til en fuld og eksportabel dansk social pension efter ligebehandlingsprincippet i art. 3, stk. 1 i EF-forordning 1408/71 og i art. 4, stk. 1 i EF-forordning 883/04.
Denne hjemmeside er også interessant for tredjelandsborgere, uanset om de er omfattet af EU-retten eller af andre bilaterale overenskomster om social sikring eller ej - især i forhold til § 27a i aktivloven.
Men desværre er virkeligheden i dagens Danmark ofte en helt anden, når EU/EØS-borgere henvender sig til deres bopælskommune for at søge kontanthjælp eller førtidspension og folkepension.
For EU/EØS-borgere, herunder også danske statsborgere, som flyttede til Danmark fra en anden medlemsstat indenfor EU/EØS-grænser, bliver henvist til starthjælp og brøkpension, fordi de danske myndigheder stiller ulovlige krav om forudgående bopæl og beskæftigelse i Danmark for ret til fulde danske sociale ydelser, selvom EU/EØS-borgere med fast og lovligt bopæl i Danmark har ret til kontanthjælp og en fuld dansk social pension.
Starthjælp og brøkpension er ikke sociale ydelser, EU/EØS-borgere med fast og lovligt bopæl i Danmark skal leve af.
Ifølge art. 3, stk. 1 i direktiv 2004/38/EF må dette direktiv, bortset fra ligebehandlingsprincippet i art. 24, stk. 1, nemlig ikke andvendes på værtsmedlemsstatens egne statsborgere, og derfor skal danske statsborgere, når de vender hjem til Danmark ikke have status som arbejdstagere eller selvstændige erhvervsdrivende for at opnå ret til fulde sociale ydelser efter den samtlige sociale lovgivning.
Brøkpension eller heller ikke nogen social ydelse, borgere med fast og lovligt bopæl i Danmark skal leve af, hvis de er omfattet af en bilateral overenskomst om social sikring, som Danmark har indgået med lande udenfor EU/EØS.
Starthjælp og brøkpension er heller ikke sociale ydelser, tredjelandsborgere skal leve af, for en god og vellykket integration i det danske samfund kan kun ske gennem lige ret for alle.
Men Danmark er et af nogle få lande indenfor EU, som har nedlagt forbehold mod tredjelandsborgeres ret til ligebehandling!!!
Starthjælp og brøkpension fratager ordet social ydelse sin betydning og værdig.
Starthjælp og brøkpension er en skamplet for en velfærdsstat som Danmark.
Envidere betyder optjeningsprincippet i de danske sociale pensionslove, når der tilkendes førtidspension, diskrimination pga. alder, fordi brøkpensionens størrelse er højere for en "ung" end for en "gammel", selvom de har boet fast og lovligt i Danmark i lige lang tid.
Desuden overgår en brøkpensionist, der har fået tilkendt førtidspension, til folkepension med den samme brøk, fordi bopælsår i Danmark, efter en person har fået brøkpension som førtidspensionist, er døde perioder.
Og har personen holdt ud på arbejdsmarkedet helt til folkepensionsalderen bliver brøkpensionen endnu mindre.
Eller sagt med andre ord, jo ældre en borger, som ikke har boet hele sit liv i Danmark, er, og jo længere borgeren har haft fast og lovligt bopæl i Danmark, inden borgeren får tilkendt en brøkpension, desto mindre får borgeren udbetalt.
Det må man da kalde for en diskriminerende og omvendt verden, fordi personer, der har været længe på arbejdsmarkedet straffes med en lavere brøkpension i forhold til en person, der har boet fast og lovligt i Danmark i lige lang tid, men som har været på arbejdsmarkedet i en kortere periode.
Derfor er brøkpension ikke kun ulovlig over for personer, der er omfattet af EF-forordning 1408/71, eller som vil blive omfattet af den nye EF-fororodning 883/04, eller som er omfattet af en bilateral overenskomst om social sikring, men også over for personer, der kommer fra lande, som ikke er omfattet af nogen bilateral overenskomst om social sikring.
Daværende socialminister Henrik Dam Kristensen fra den forhenværende regering har måttet udtale sig om EU/EØS-borgeres rettigheder i Danmark på baggrund af artiklen "Ret og rimeligt for borgerne", Socialrådgiveren nr. 4-2001, side 4-6, som bl.a. omhandlede et eksempel med en franskmand med fast bopæl i Danmark, som kun fik tilkendt en dansk brøkpension på 32/40, og som forgæves havde forsøgt at påberåbe sig ret til ligebehandling og fuld dansk social pension efter EU-retten.
Han udtalte, at eksemplet med en EU-borger (dengang var EØS-aftalen ikke trådt i kraft endnu), der ikke fik sin fulde pension, var godt, fordi det beviser, hvilket kendskab kommunerne skal have i forhold til EU-retten, og hvor den eneste bestemmelse kommunerne skulle have kendskab til, var princippet om ligebehandling, fordi EU/EØS-borgere med fast og lovligt bopæl i Danmark har ret til fulde sociale ydelser efter den samtlige danske sociale lovgivning, jf. bilag 615, Socialudvalget, alm. del, folketingsåret 2000-2001.
Han udtalte endvidere, at optjeningsprincippet (brøkpensionsberegning) i de danske sociale pensionslove og bestemmelserne i kap. 3 i EF-forordning 1408/71 alene er henlagt til Pensionsstyrelsen (dengang Sikringsstyrelsen), og skal derfor kun anvendes af Pensionsstyrelsen på en EU/EØS-borger, hvis personen på tidspunktet for ansøgning om en dansk social pension ikke længere har fast og lovligt bopæl i Danmark, og derfor søger om en dansk social pension fra udlandet, eller skal søge om udenlandsk pension til Danmark.
Af Landsforeningen i Danmarks pjece om førtidspension efter de nye regler fra 2003 fremgår det også, at EU/EØS-borgere med fast og lovligt bopæl i Danmark, der er omfattet af EU-retten, har ret til en fuld dansk social pension, fordi kommunen skal sammenlægge ophold i andre medlemsstater indenfor Fællesskabet med danske bopælstider.
Af rigsadvokatens oversigt over anvendelsesområdet for reglerne i retssikkerhedsloven fremgår det, at bestemmelserne i loven er minimumsbestemmelser, således at regler i anden lovgivning, der giver parten en bedre retsstilling, i almindelighed går forud for lovens bestemmelser, samt at lovens regler må vige for anden lovgivning, der tilsigter at opfylde internationale forpligtelser, og i det omfang retssikkerhedslovens regler ikke er forenelige med EU-regler, der har direkte virkning her i landet, følger det af princippet om EU-rettens forrang, at de EU-retlige regler i alle tilfælde går forud for retssikkerhedslovens bestemmelser, og dermed også for al anden dansk lovgivning.
Men daværende socialminister Henrik Dam Kristensens direkte efterfølgere fra den nuværende danske regering, altså daværende socialminister Eva Kjer Hansen, daværende velfærdsminister Karen Jespersen og nuværende beskæftigelsesminister Inger Støjberg kender ikke til EU-rettens principper om ligebehandling af EU/EØS-borgere eller til dette bilag fra Folketingets Socialudvalg eller for den sags skyld til LO's pjece og rigsadvokatens retningslinier, jf. S 4617, stillet af Pernille Frahm (SF), folketingsåret 2006-2007, bilag 344, Socialudvalget, alm. del, folketingsåret 2007-2008, 2. samling og bilag 400, Socialudvalget, alm. del, folketingsåret 2007-2008, 2. samling samt beskæftigelsesminister Inger Støjberg svar fra den 3.7.2009 til indehaveren af denne hjemmeside.
Ankestyrelsen og Arbejdsdirketoratet har også først under den nuværende regering fået problemer med at forstå ordene ligebehandling, unionsborgerskab og Fællesskabet, selvom EF-traktaten i mere end 55 år og Rådets forordninger 1612/68 og 1408/71 i mere end 35 år har været i kraft .
EU-domstolen har gentagne gange fastslået, at det er ulovligt at stille EU/EØS-borgere dobbelte betingelser om forudgående bopæl og beskæftigelse i opholdsmedlemsstaten for ret til fulde sociale ydelser efter opholdsmedlemsstatens sociale lovgivning.
Den 1.5.2010 skal EF-forordning 1408/71 om social sikring afløses af EF-forordning 883/04 som følge af indførelsen af unionsborgerskabet i EF-traktaten og en forenkling af systement for social sikring, så EF-forordning 574/72 (gennemførelsesforordningen) skal samtidig afløses af EF-forordning 987/2009.
Persongruppen i den nye EF-forordning 883/04 om social sikring er ikke længere arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og studerende, statsløse og flygtninge, fordi denne definition kun har skabt problemer for den enkelte arbejdstager, selvstændige erhvervsdrivende og studerende samt for EU-domstolen.
Den nye EF-forordning 883/04 finder derfor anvendelse på personer, der er statsborgere i en medlemsstat, samt på statsløse og flygtninge bosat i en medlemsstat, og som er eller har været omfattet af lovgivningen i en eller flere medlemsstater, samt på disses familiemedlemmer og efterladte.
Den nye EF-forordning 883/04 finder ligeledes anvendelse på efterladte efter personer, som har været omfattet af lovgivningen i en eller flere medlemsstater af Fællesskabet, uanset disse personers nationalitet, såfremt deres efterladte er statsborgere i en medlemsstat eller statsløse eller flygtninge bosat i en medlemsstat.
Overgangsbestemmelsen på 10 år i den nye EF-forordning 883/04 betyder for EU/EØS-borgere, som allerede er socialt sikret i Danmark efter reglerne i EF-forordning 1408/71, at de fortsat er underlagt reglerne i den gamle forordning, så længe der ikker sker væsentlige ændringer, som f.eks. kan være ændringer i de medlemsstater indenfor EU/EØS, hvor man er beskæftiget, eller hvor man har fast og lovligt bopæl, eller når en udstationering afsluttes tidligere end forventet.
Endvidere blev EF-forordning 1612/68, hvis princip om ligebehandling i art. 7, stk. 2 kun omfatter arbejdstagere, allerede med virkning fra 29.4.2004 erstattet af ligebehandlingsprincippet og ret til sociale ydelser i art. 24, stk. 1 og stk. 2 i i opholdsdirektiv 2004/38/EF.
Beskæftigelsesminister Inger Støjberg truer endda danske statsborgere med udvisning fra Danmark, hvis de pga. sygdom vender uarbejdsdygtige hjem fra en anden medlemsstat indenfor Fællesskabet og er nødsaget til at søge social bistand, jf. hendes svar på spørgsmålene S 2220 og S 2222, stillet af Line Barfod (EL), fol-ketingsåret 2008-2009.
Ministeren for flygtninge, invandrere og integration Birthe Rønn Hornbech har endvidere afgivet instruks om automatisk udvisning af EU/EØS-borgere efter 7 måneders fast og lovligt ophold i Danmark, hvis de er indrejst som arbejdssøgende, og ikke har fundet arbejde i
|