Tip en ven  
 

Lovvalgsreglerne i EF-forordning 883/2004

Lov­valgs­­reglerne i ar­tikel 11, litra a) - e) i EF-for­ord­ning nr. 883/2004 har alene til formål at fastslå, hvilken lovgivning, der skal finde an­ven­­delse på er­hvervsaktive personer, for at undgå en sam­tidig anvendelse af flere nationale lov­giv­ninger og de komplikationer dette kan medføre, men også at for­hindre, at vandrende arbejdstagere og deres familie­med­lemmer mister beskyttelsen med hensyn til so­cial sik­ring.

Lovvalgsreglerne har således ikke til formål at fastsætte betingelser for, om der be­står en ret eller pligt til at tilslutte sig en social sikringsordning eller en bestemt social sikringsgren inden for en så­dan ord­ning, fordi det til­kom­mer lovgiver i de enkelte medlemsstater at fastsætte disse betingelser, herunder betingelserne for, at til­slut­nin­gen ophører.

Lovvalgsreglerne er således ikke til hinder for, at van­dren­de ar­bejds­tagere, der tid­li­gere har væ­­ret be­skæf­ti­get i en medlemsstat, og som ikke længere har bopæl i denne medlemsstat, fort­sat kan være un­­der­gi­­vet den­ne medlemsstats sociale sikringsordning, fordi det er i strid med artikel 45 i TEUF at stille krav om bo­pæl i medlemsstaten for fortsat ob­li­ga­torisk til­slutning medlemsstatens sociale sikrings­ord­ning, navn­lig når den obligatoriske tilslutning ikke erstattes af en ligeså gunstig fri­vil­lig fortsat forsikring.
 
Derfor mister vandrende arbejdstagere, der har optjent ret til dansk social pension, ikke deres obligatoriske tilslutning til de danske pensionslove, mens de bor og arbejder i en anden medlemsstat, og fortsætter således med at optjene danske pensionsrettigheder, når de gør brug af deres ret til fri bevægelighed og beskæftigelse på en anden medlemsstats område.
 
Eller sagt med andre ord: Lovvalgsreglerne bemyndiger hverken direkte eller indirekte Pensionstyrelsen eller bopælskommunen til at nedsætte en dansk social pension for optjeningsperioder, som vandrende arbejdstagere har tilbagelagt i en anden medlemsstat.
 
Selv efterlevende ægtefæller til grænse- og sæsonarbejdere har ret til dobbeltydelser og skal have beregnet en dansk efterladtepension for perioder, hvori de samtidig var tvung­ent for­sikret efter bopælsmedlemssta­tens lov­givning, dog kun så­fremt det årlige pensionsbeløb ikke overstiger halv­delen af den sociale pensions grund­­beløb, jf. bilag XI, Dan­mark, pkt. 1, litra a) og c) i EF-for­ordning nr. 883/2004.
 
Selv Finland, hvor ret til fuld folkepension – ligesom i Danmark – er betinget af mindst 40 års fast bopæl, skal i overensstemmelse med ligebehandlingsprincippet beregne pensionen, som om alle for­sik­rings­perioder til­ba­gelagt i en hvil­ken som helst medlemsstat var tilbagelagt i Finland, jf. Rådets 43. betragtning og bilag XI, Finland, pkt. 1 i EF-forordning nr. 883/2004.
 
Se også min gennemgang af EU-domstolens faste retspraksis  under menuen "EU-domstolens faste retspraksis fra 1972 til 2012", nanvlig Massonet-dommen og Pommeren-Bourgondiën-dommen.