EF-forordning 492/2011, opholdsdirektiv 2004/38/EF og EU-opholdsbekendtgørelsen
EF-forordning 492/2011 regulerer arbejdskraftens frie bevægelighed og har betydning for arbejdstagere, der udøver beskæftigelse på et andet EU/EØS-lands område.
Art. 7, stk. 2 i EF-forordning 492/2011, som giver vandrende arbejdstagere ret til samme sociale og skattemæssige fordele som indenlandske (fastboende) arbejdstagere, når de gør eller har gjort brug af retten til fri bevægelse og beskæftigelse på et andet EU/EØS-lands område, bygger på ligebehandlingsprincippet i art. 45 i Traktaten om Den Europæiske Unionsfunktionsmåde (Lissabon-traktaten).
Der er således ret til f.eks. SU, kontanthjælp, familieydelser og social pension, såfremt EU/EØS-borgere fra andre medlemsstater er eller har været arbejdstagere i Danmark, og danske statsborgere er eller har været arbejdstagere i andre EU/EØS-lande.
Opholdsdirektiv 2004/38/EF regulerer unionsborgernes og deres familiemeldemmsers ret til fri bevægelighed.
Ligebehandlingsprincippet af EU/EØS-borgere, der ikke er statsborgere i værtsmedlemstaten, og af værstmedlemstatens egne statsborgere fremgår af art. 24, stk 1 og stk. 2 i direktiv 2004/38/EF, som har følgende ordlyd:
"1. Med forbehold af specifikke bestemmelser, der udtrykkeligt fremgår af traktaten og den afledte ret, anvendes traktatens bestemmelser uden forskelsbehandling på alle unionsborgere, der i henhold til dette direktiv opholder sig i værtsmedlemsstaten, og på værtsmedlemsstatens egne statsborgere. Denne ligebehandling gælder også familiemedlemmer, der ikke er statsborgere i en medlemsstat, men som har ret til ophold eller ret til tidsubegrænset ophold.
2. Uanset stk. 1 er værtsmedlemsstaten ikke forpligtet til at tillægge ret til sociale ydelser i de første tre måneder af et ophold eller eventuelt i den længere periode, der er omhandlet i artikel 14, stk. 4, litra b), eller til, forud for erhvervelse af ret til tidsubegrænset ophold, at yde studiestøtte, herunder støtte til erhvervsuddannelse, i form af stipendier eller lån, til andre personer end arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og personer, der har bevaret denne status, samt deres familiemedlemmer."
Det fremgår således også af opholdsdirektiv 2004/38/EF, at vandrende arbejdstagere skal have samme ret til sociale ydelser, som danske statsborgere, der altid har boet og arbejdet i Danmark.
Det samme gælder deres familemedlemmer, uanset nationalitet.
Bevarelse af status som arbejdstager er fastlagt i art. 7, stk. 3, litra a) til d) i direktiv 2004/38/EF.
Ifølge art. 17, stk. 1, litra c) i direktiv 2004/38/EF skal perioder med uforskyldt arbejdsløshed, der er behørigt bekræftet af den kompetente arbejdsformidling, eller perioder uden arbejde, som den pågældende person ikke har indflydelse på, samt fravær fra arbejde eller ophør på grund af sygdom eller ulykke, betragtes som perioder med beskæftigelse. Derfor bevares status som arbejdstager også under disse perioder.
Ifølge art. 14, stk. 3 og stk. 4 i direktiv 2004/38/EF må unionsborgeres og deres familiemedlemmers benyttelse af værtsmedlemsstatens sociale system ikke automatisk medføre foranstaltninger til udsendelse af de pågældende personer, og der må under ingen omstændigheder iværksættes foranstaltninger til udsendelse af unionsborgere eller deres familiemedlemmer, hvis:
a) unionsborgerne er arbejdstagere eller selvstændige erhvervsdrivende, eller
b) unionsborgerne er rejst ind på værtslandets område for at søge beskæftigelse. I dette tilfæde må unionsborgerne og deres familiemedlemmer ikke udsendes, så længe det kan dokumenteres, at unionsborgerne fortsat søger arbejde og har reelle muligheder for at blive ansat.
Opholdsdirektiv 2004/38/EF blev implementeret i den danske lovgivning i EU-opholdsbekendtgørelsen.
En EU-statsborger, der er rejst ind i landet for at søge beskæftigelse, har ret til ophold som arbejdssøgende i indtil 6 måneder fra indrejsen. Herefter har den pågældende ret til ophold som arbejdssøgende, så længe det kan dokumenteres, at den pågældende fortsat søger arbejde og har reelle muligheder for at blive ansat, jf. § 3, stk. 4 i EU-opholdsbekendtgørelsen.
Om arbejdssøgende EU/EØS-borgeres ret til kontanthjælp henvises til menuen "De danske myndigheders svar til EU-Kommissionen om EU/EØS-borgeres ret til kontanthjælp".
EF-forordning 492/2011 og opholdsdirektiv 2004/38/EF og EU-opholdsbekendtgørelsen findes under følgende links:
