Art. 45 og art. 48 i Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (Lissabon-traktaten, herefter kaldet TEUF) afløser ikke tidligere traktater, som fx EF-traktaten (Rom-traktaten, herefter kaldet TEF), men har til formål at ændre dem.
Art. 45 i TEUF har følgende ordlyd:
"1. Arbejdskraftens frie bevægelighed sikres inden for Unionen.
2. Den forudsætter afskaffelse af enhver i nationaliteten begrundet forskelsbehandling af medlemsstaternes arbejdstagere, for så vidt angår beskæftigelse, aflønning og øvrige arbejdsvilkår.
3. Med forbehold af de begrænsninger, der retsfærdiggøres af hensynet til den offentlige orden, den offenlige sikkerhed og den offentlige sundhed, indebærere den retten til
a) at søge faktisk udbudte stillinger
b) frit at bevæge sig inden for medlemsstaternes område i dette øjemed
c) at tage ophold i en af medlemsstaterne for der at have beskæftigelse i henhold til de ved lov eller administrativt fastsatte bestemmelser, der gælder for indenlandske arbejdstageres beskæftigelse
d) at blive boende på en medlemsstats område på de af Kommissionen ved forordninger fastsatte vilkår efter at have ansættelse der.
4. Bestemmelserne i denne artikel gælder ikke for ansættelser i den offentlige administration."
Art. 48 i TEUF har følgende ordlyd:
"Europa-Parlamentet og Rådet vedtager efter den almindelig lovgivningsprocedure de foranstaltninger vedrørende social tryghed, der er nødvendige for at gennemføre arbejdskraftens frie bevægelighed, især ved at en ordning, som gør det muligt at sikre vandrende arbejdstagere og selvstændige samt deres ydelsesberettigede pårørende:
a) sammenlægning af alle tidsrum, der i de forskellige nationale lovgivning tages i betragtning med henblik på at indrømme og opretholde retten til ydelser og på beregning af disse
b) betaling af ydelser til personer, der bor inden for medlemsstaternes områder"´
Artikel 45 i TEUF om, at der ikke må forskelsbehandles pga. nationalitet, er af særdeles stor betydning for arbejdskraftens frie bevægelighed og indebærer afskaffelse af enhver forskelsbehandling mellem fastboende arbejdstagere i medlemsstaterne og vandrende arbejdstagere, for så vidt angår beskæftigelse, aflønning og øvrige arbejdsvilkår [1].
Artikel 48 i TEUF om social sikring for vandrende arbejdstagere og deres familiemedlemmer foreskriver derfor sammenlægning af alle tidsrum, der i de forskellige nationale lovgivninger tages i betragtning med henblik på at indrømme og opretholde retten til ydelser og på beregning af disse, samt betaling af ydelser til personer, der bor inden for medlemsstaternes områder.
Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde findes under følgende link:
Se også min gennemgang af EU-domstolens faste retspraksis under menuen "EU-domstolens faste retspraksis fra 1972 til 2012", navnlig Van-Munster-dommen, Vougioukas-dommen og Da Silva-Martins-dommen.
___________________
[1] Den administrative Kommission om koordinering af sociale sikringsordningers 2. betragtning i henstilling nr. P1 af 12.6.2009 om Gottardo-dommen
